("Historien" før restaurering.)
"Men Rocambole var ikke død", het det i gamle dager om en føljetongfigur. Det samme kan sies om min blogg, som har ligget nede for telling en stund, men nå ser ut å kvikne til liv igjen.
Et veldig tidlig innlegg på Dipsolitteraten, dreide seg om Børre Eriksen - som jeg stolt kan si var min tippoldefar - han satt modell som den gamle mannen i Edvard Munchs monumentale Aula-bilde, "Historien".
Bildet er blitt benyttet på flere bokomslag, og det var på baksiden av den store , gamle 1000-lappen; den man måtte brette tre ganger om den skulle få plass i lommeboka.
I år er det som kjent Munch-jubileum, og det gir meg en god grunn til å trekke fram Børre igjen. Dessuten har jeg siden mitt første innlegg lest boka
Soloppgang i Kragerø av Hans-Martin Frydenberg Flaatten, og har nå mye mer peiling på hvem min forfader var. Boka har forresten undertittelen
Historien om Edvard Munchs liv på Skrubben 1909-1915, og har passende nok kommet i nytt opplag i år.
På Munch-museets hjemmeside, kan vi lese flg. notat av Munch selv:
Da jeg malte den vidunderlige
model Børre denne der inspirerte mig til
værket – så jeg hvordan den gamle verdens-
omreiste skipper sendte lyn fra sine …
øine når noget fordums steg frem for
hans indre blik – Når vi i samtalen
kom ind på hans liv og sømandsliv –
Det var «svarte lyn» der som af en
lyskaster kastedes tilbage i tiden –
Under arbeidet kom af sig selv
momenter der uddybet og beriget
motivet – { … }Den lille … stærkt røde
lue han brugte blev for mig til en blodig
krone eller hjelm – De forskjellige farvede
st{ … }ore lapper blev noget af hv «tidens
lapper» – Det var undergang og kampe deri –
Den store røde lap på knæet blev til
et blodigt lagen – Et blodigt slag –
Og det fik en samvirkning i lapperne.
Vi ser altså at Børre Eriksen ble en direkte inspirasjonskilde til "Historien". Uten Børre ville Aulaen i Oslo sett ganske annerledes ut idag. Han har også tidligere vært en "verdensomreist skipper", og ikke "bare" seilmaker og sjømann, som han andre steder er omtalt som.
Det har versert en anekdote i min familie om lappene på Børres arbeidsklær. Det var selvsagt en ære å stå modell for en verdenskjent kunstner, så gamle Børre pyntet seg og kom i sin fineste stas den første dagen. Han ble straks sendt hjem igjen med beskjed om å kle seg i sine vanlige slitte arbeidsklær og den røde luen han vanligvis brukte. I tillegg skulle hans kone sy store lapper på bukseknærne.
Og nettopp dét har jeg lurt på: Hvorfor var Munch så nøye med hvordan Børre var kledd, når han ellers tok seg så mange kunstneriske friheter ? F.eks. malte han modellens skjegg grønt !
Den lille gutten på bildet hadde også pyntet seg. Han stilte opp i nyinnkjøpt matros-dress. Men det likte Munch dårlig. Også guttungen måtte hjem og skifte til de enkle klærne som han brukte når han lekte utenfor "Skrubben", - huset som maleren leide i Kragerø.
Maler og modell møttes ved en tilfeldighet på gaten. I Soloppgang i Kragerø kan vi lese:
Efter mange udkast til historien som var nærmest mislykkede så jeg plutseli en gammel hvitskjægget mand bøie sig og ta op et vedstykke han hadde mistet - En liten rød lue - blå og hvid jakke - gule slidte arbeidsbuxer som jakken lappet i forskjellige farver. Det var en høitid over den gamle - De buskede bryn hvorunder to øine slog lyn - det gul grå skjæg - Nu er billedet gjort sa jeg mig og fik Børre til model - Jeg tegnet ham under træet.
Det var blitt utlyst konkurranse om hvem som skulle stå for utsmykningen i Universitetets Aula. Til slutt sto valget mellom Munch og Vigeland.
Munchs venn, Jappe Nilssen, som var blitt kunstanmelder i Dagbladet, skrev om Vigelands komposisjon at den var "saa litet originalt og voksent tænkt, at en fjortenaars skolegut uten at sprænge hjernen nemt kunnet undfange ideen." Han mente at komiteen her hadde valget mellom på den ene siden Munchs utkast; "et genis fuldbaarne, monumentale værk", og på den andre siden Vigelands forsøk; "en talentfuld kuntners mislykkede nips".
Vi kan ganske bestemt si at Jappe ikke var
nøytral i sin kritikk.
I 1916 sto Universitetets Aula ferdig utsmykket med Edvard Munchs flotte store bilder:
Solen, Alma Mater og
Historien.
---
