Hamsun og Nobelmedaljen

Det var kanskje enkelte, da de så Hamsun-dokumentaren, som stusset over at han ga bort Nobelmedaljen til Joseph Goebbels. Tilsynelatende en vanvittig handling, og et tegn på begynnende senilitet?
Men det var vel gjennomtenkt.
Ingar Sletten Kolloen kan fortelle i sin biografi, at Goebbels i 1943 tok initiativ til at Hamsuns samlede verker skulle trykkes i et opplag på 100 000 eksemplarer. Dette var selvsagt kjærkomment for dikteren, som solgte dårlig i Skandinavia under krigen. Han ville gi uttrykk for sin takknemlighet; grunnet lenge på hvordan, inntil han fant løsningen:

"Nobel stiftet sin pris for siste års 'idealistiske' digtning. Jeg vet ingen som så utrettelig år efter år har skrevet og talt Europas og menneskehetens sak så idealistisk som De hr. Reichsminister. Jeg ber Dem undskylde, at jeg sender Dem min medalje. Det er en helt unyttig ting for Dem, men jeg har ikke noget å sende."

Men allerede i 1930 fablet Hamsun om å gi bort medaljen. Nemlig til en kvinne han hadde forelsket seg i; den svenske forfatterinnen Marika Stiernstedt. Han svarer på et kjærlighetsbrev fra henne:

"Hvad i allverden kunde jeg skikke Dem? Min nobelmedalje? Men den vilde De returnere. Jeg kunde komme til Stockholm og takke Dem og reise tilbake igjen. Men jeg er firti år for avfeldig. Jeg kan bare vifte med - ikke min reserve, men mine rester. Men De skal få mine sønner, de er unge, det er De også. Å ja Gud, hvor De er herlig, jeg mindes jeg så det, jeg kjendte det."

Knut Hamsun var da 70 år.